fredag den 20. juli 2012

Endnu en gang...


I wanna be like him

(Lidt stof til eftertanke, både i videon men også i selve indlægget)
Uh, hvor er jeg træt af mennesker nogle gange.. Ja, det lyder utroligt, når man ved, at jeg normalt elsker at omgive mig med andre, være i selskab med folk og hygge mig med shopping og andet.. Nogle gange kan de dejlige ting og følelser blive vendt til det stik modsatte, nogle gange er det så slemt, at jeg ikke gider bevæge mig uden for en dør, ikke en gang for at tjekke efter post 50-100 m. væk fra min dør... I tænker nok;"hvorfor har hun det sådan, hvad kan der være i vejen"... Ser I, der er kun en ting, og det er MENNESKER.. Ja mennesker! Nogle gange vil jeg ikke en gang kalde dem det, for de er så hjernedøde, uden empati og alm. pli, at de nærmest ikke fortjener den betegnelse. Her kommer nogle eksempler...
1. Forleden dag skulle jeg rejse med toget fra Aarhus til Horsens, en tur jeg har taget rigtig mange gange og som jeg ikke har noget imod. Jeg skulle ned og besøge min eks kæreste/ven og var lige lovlig sent på den ifht, hvad jeg plejer at være.. 
Jeg stormer ind i toget, er svedig og skal bare have en plads.. Jeg kommer ind i den første coupé og ser at der nede for enden, sider en yngre fyr end mig selv, han stikker hovedet ud og tager det hurtigt tilbage, og her kan jeg tydeligt se, at han gør tegn og siger til de andre han sidder med, at de skal holde øje med, "hvad" der kommer ned igennem om lidt.. Jeg tænker, at det simpelthen ikke kan passe, og at jeg sikkert overfortolker.. - men nej, det gør jeg ikke. Der skal ikke mange skridt til, før jeg nærmere mig dem og kan se at nu bliver tegnet gjort. 
Jeg kan ikke holde mig i skindet og da jeg kommer hen til deres sæder, siger jeg: "Hej (med meget frisk og stadig alvorlig stemme og fortsætter) - Jeg er ikke dum, jeg kunne tydeligt se, at du snakkede om mig og gjorde tegn til dine venner, det synes jeg er respektløs." I det jeg har sagt "Hejet" får de også fremstammet et hej, og kigger nervøst på hinanden. Jeg går igennem døren og sætter mig ned, ringer til min ekskæreste, og fortæller hvad der lige er sket.. I det jeg sidder og snakker med ham, kan jeg se de rejser sig op og kommer ind ad døren og hen mod mig, kigger på dem og snakker videre. Den forreste, ham der har givet tegn, siger med lidt røstende stemme, "øhh undskyld, var det os du sagde hej til" jeg kigger på ham og siger; "ja, hvem ellers?" han siger så, at det må jeg virkelig undskylde, at han slet ikke havde tænkt over det, og at de godt kunne se, at sådan skulle man ikke gøre.. Jeg svarer, nej det er så okay, men prøv bare at tænke over det til en anden gang, det er ikke særlig pænt gjort.. De siger alle tre undskyld igen og at jeg må have en fortsat god dag og rejse.. 
- Det var ikke specielt fedt, og det er en mærkelig følelse man får når det sker. Jeg er dog super glad for og stolt på deres vegne, at de alle tre kom ned og sagde undskyld og snakkede til mig.. Jeg tror, at jeg gav dem noget at tænke over :-)


2. Det er efterhånden nogle måneder siden, men jeg husker det tydeligt... Jeg kommer igennem banegården i Aarhus, forbi Mc D.. Jeg ser godt, at der er nogle der måber, men går alligevel videre, indtil jeg ser en dreng på 15-17 år, der peger og giver tegn til hans omkring siddende venner, ligesom i foregående eksempel.. Jeg kan ikke dy mig, og går over til ham.. Siger:" Jeg er ikke blind, jeg kan tydeligt se, at du sidder og gør tegn til dine venner. Skal jeg også gøre tegn, når jeg ser dig, og pege på dine flyveøre? (ja, det sagde jeg sgu - for han skal ikke sidde der med fregner, rødbrunt hår og flyveøre og tro, at han kan pege fingre af mig. Ikke at jeg har noget imod folk, der ser sådan ud, men lige med ham brugte jeg det) Jeg har sjælendt set én blive så ildrød i hovedet og kigge fra hans venner til mig.. Han får fremstammet, at det måtte jeg undskylde.. - det er okay, men bare tænk over det til en anden gang, for det kan ramme dig selv.. Jeg gik derfra med en tilfredsstillelse og den dag gjorde nok, at jeg er knap så tolerant længere..


3. For et par uger siden, står jeg og venter ved en fodovergangen ved uni. Jeg er træt og udmattet og vil bare gerne hjem. Alligevel står jeg og kigger på den enorme trafik og ser, at der i vinduet af en blå bus, sidder en ung fyr og får vild griner over mig, ja han pegede enormt meget og snakkede med hans ven, jeg rystede på hovedet og vender mig væk, jeg vender mig igen og ser, at han sidder med iPhonen klistret op ad vinduet og tager billeder mens han smiler og griner.. Jeg nåede ikke at række fuck, før den havde drejet og jeg fik grønt til at gå. Men havde jeg nået det, havde jeg satme gjort det. For et er, at folk peger og absolut skal fortælle deres omkringværende om det, men det er kraftedme noget andet, at de tager billeder og bruger til morskab for sig selv og andre, og muligvis lægger det til skue for mange på facebook osv. Jeg frygter, at jeg en dag kommer over en side eller andet og ser mig selv, eller at nogle af mine venner/familie ser mig et eller andet sted.. 


4. Jeg var for nylig i Thisted med min mor og hendes lillebror, altså min onkel. Jeg ligger godt mærke til, at der er mange der kigger og at det ikke kun er børn men også voksne, ældre mennesker. Jeg tænker, at nu skal jeg ikke gøre det værre end det er og slår det helt ud af hovedet og vil bare nyde dagen. Da vi kommer hjem, og sidder ude i solen og snakker, siger min onkel: "Ja, de var da i hvert fald ikke vant til at se en dværg, så I ikke hvor mange der kiggede, ja jeg var flere gange ved at sige noget til nogle af dem".. Jeg tænker, Ohh shit, så var det ikke bare mig.. Min mor stemmer i, og siger"ja, det var godt nok meget, det tænkte jeg også over, og der var også mange voksne".. Jeg siger, at jeg godt lagde mærke til det, men at jeg valgte at ignorere det, som jeg så oftest gør".. Onkel S. svarer, at det da kun var godt, at jeg kunne det, for det var godt nok meget.. Vi kom så til at snakke om det emne, og hvordan det egentlig er og hvor mange der kigger og ikke mindst, hvor mange der gør det på en ikke så diskret måde.. Jeg fortalte dem også om de forskellige episoder, der har været på det seneste, hvortil de svarede, at det da kun var godt, at jeg kunne sige fra, for måske det gjorde, at nogle ville tænke over det til en anden gang.. 
Min mor begynder så på, at jeg er her, fordi jeg skal ud med noget, jeg skal lære mange mennesker noget.. Jeg kan ikke lade være med at føle, at hun har ret. Idét at jeg slet ikke burde ha' været her, hvis det stod til lægerne. Min mor har ikke haft nemt ved at få børn, og efter min ældste storesøster fik hun at vide, at hun ikke skulle forvente at få flere.. Hun fik så alligevel én til, der blev min anden storesøster..
Alligevel ville skæbnen, at hun blev gravid for tredje gang, noget de virkelige ikke havde ventet.. Jeg kom til verden, og som man kan læse under siden "Min styrke vs min svaghed", så kunne man godt se jeg fejlede noget... 
Jeg fik navnet Emma, der sjovt nok betyder stor, vældig, verdensomfattende - det var ikke noget de vidste, de valgte bare det navn, fordi det passede til mig.. Man kan nu sidde og tænke, hmm - kan et navn virkelig betyde noget og vise hvordan en person er.. Det tror jeg helt sikkert, ligesom at folks stjernetegn også har noget at sige. Så ja, jeg er sgu her, for at lære alle de åndsvage, lede, dumme og ikke så lærte mennesker, at det skam er helt okay, at du ikke er som alle andre, at det er helt okay at kigge, for det er menneskets natur, men at det så også stopper der. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme ud med det og hvordan jeg skal vise verden mig selv.. Men man kan starte i de små, og det har jeg gjort både hvad angår familie, venner, bekendte og fremmede.. En af de intentioner jeg kunne have med denne blog, er faktisk at komme ud med alle mine tanker omkring at være mig, hvad jeg oplever, hvordan folk behandler mig osv... Jeg vil også gerne hjælpe andre, der måske ikke tror på sig selv, eller er "anderledes". Derfor vil jeg også prøve at få min blog ud til så mange som muligt, og derfor må du/I hellere end gerne dele den med folk I kender og ja bare dele. :-)  Tak fordi I gider at læse med! 

4 kommentarer:

  1. Arh hvor bliver jeg småvred når jeg læser dit indlæg. Ej hold kæft... Tænk at folk virkelig opfører sig sådan. Det er jo tåbeligt. Det er fandme heldigt, du tør sige noget til dem. Men jeg forstår godt, hvis det ikke ligefrem giver dig lyst til at gå udenfor. Sådan nogle spader.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hey Sofie :-) Ja, det kan jo synes helt uvirkeligt og fjernt, men det er desværre sandheden.. Tja, altså jeg går da også ud, folk skal ikke have den magt over mig - det er mere bare følelsen af ikke at ville..

      Slet
  2. Bliv ved med at være som du er! Hold kæft man...

    Kig forbi :) Jeg har en give-away kørende, hvor man kan vinde ALLE SÆSONERNE af Sex & The City!

    Knus C

    SvarSlet
    Svar
    1. Hey C!

      Mange tak for din kommentar, det varmede! Jeg kigger straks forbi, hvem vil ikke gerne vinde den :-D

      Kram Ems

      Slet