Humlebi

Mr. Bumblebee




Jeg fangede idag nogle ret fine skud af flere humlebier. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg bærer en dyb fascination for dette buttede lille insekt. Jeg finder det noget så fascinerende, at humlebien ikke aner, at den i realiteten slet ikke burde flyve. Det er nemlig sådan, at den stik mod, hvad forskrifterne ellers siger, om opdrift og flyvning og ja alt det er, ja så burde den vinger ikke kunne bære den ifht. dens tykke lille krop.. Det er sgu da fedt, jeg mener - hvis det lille kræ ikke har nogen anelse om, at den egentlig ikke er i stand til det, men alligevel gør det, så burde vi mennesker ikke tænker over, om vi kan det ene eller det andet, men istedet bare have troen på, at vi faktisk kan og række skrådt op til omverden og vise, hvad vi egentlig kan og vil. 

Det kræver tålmodighed, men så får man også

billeder som disse. - Taget med den alm. makro

indstilling og så med zoom og mig rigtig tæt på.

Blogging

Jeg må nok indrømme, at det her med at blogge har grebet mig. Jeg synes det er en fornøjelse, at jeg kan skrive mine tanker, poste billeder og i det hele taget have mit lille univers, hvor folk kan komme og gå, de kan læse med og de kan hoppe videre igen. 

Jeg er derfor også kommet frem til, at jeg vil forsøge at lave et indlæg hver dag, hvis ikke flere - bl.a. hvis der er flere ting jeg vil ud med, men som ikke rigtig passer sammen.

Jeg får blod på tanden, når venner, familie og bekendte giver mig et skulderklap og synes, at det jeg gør er godt. For et øjeblik siden postede jeg min blog på min facebook og skrev, at der var nyt indlæg m. billeder fra Nikon. Jeg fik en dejlig kommentar, fra en person jeg ikke lige ventede det fra. - Citeret:" Flot blog, meget velskrevet. Specielt siden om svaghed v styrke." 

Sådan en kommentar varmer virkelig og giver mig en lyst til at sidde resten af aftenen/natten og hygge mig med mine skriblerier.

Meet Mr. Monkey - For mig er et symbol på, at jeg godt kan.

Jeg fik ham sidste år i studentergave af mutti & pappa. 

Nikon D3100

Yaaaay. Endelig skete det! Jeg er nu den lykkelige ejer af Nikon D3100.

Jeg glæder mig til sommerens oplevelser, hvor jeg helt sikkert skal tage en masse billeder. Jeg skal bl.a. til Spanien i et par uger, og slappe af og nyde det med mine forældre. Jeg skal nok også lidt rundt i det danske land og opleve lidt af hvert, men vigtigst af alt, så skal jeg bruge tid med familie og de er mit yndlingsmål for fotografering. 


Jeg fik kameraet i fredags og jeg har allerede skudt en masse dejlige billeder. Jeg kan kun råde folk, der går med tanker om at købe et spejlrefleks, at Nikon D3100 bestemt ikke ville skuffe både, hvad angår kvaliteten af billederne men ligeså meget er det et utroligt nemt kamera, selv for dem der ikke er videre tekniske. 


Her kommer lidt billeder taget indtil videre:

Clematis ude foran lejligheden.

Strå af en art, der var god at øve sig på, hvad angår makro

Smuk valmue - en af mine yndlingsblomster

Aarhus H - Næste gang I er på banegården, bøj nakken

 bagover og se de flotte gamle konstruktioner.

Park Allé/Rådhuset - Nogle gange kan jeg li' denne bygning

andre gange ikke. Men lige netop her, synes jeg det er smukt, især nok pga. lyset.

Der kommer til at komme en masse billeder i tiden frem.

Spejlrefleks kamera

Til dem der måske følger en lille smule med, så skrev jeg for to indlæg siden, at jeg havde besluttet mig at købe Canon Eos 1100D.. Men som jeg nu engang er, tænkte jeg, at jeg lige ville hoppe forbi Japan FOTO, for at høre deres menig om kameraet. Manden i butikken, forklarede at 1100D er et udemærket kamera, men at han ville råde mig til at kigge på nogle andre mærker fx Nikon. Jeg spurgte self., hvorfor at Canon ikke var god nok. Han forklarede, at det er fint, men at når man er i det prisleje som den ligger i, kan man ligeså godt give lige lidt mere og så få et væsentligt bedre kamera både på den ene og anden måde.. Så derfor er jeg nu kommet frem til, at det kamera jeg skal have inden længe, skal være Nikon D3100. Da jeg skiver fra iPaden, kan jeg ikke tilføje billede, som jeg egentlig havde intentionen om. Det vil jeg gøre, når jeg lige kommer til bærbaren igen.

Opdatering

Så er det blevet tid til et nyt indlæg. Humøret er tilbage, hvor det hører til - glad, postiv og med frisk energi. Nogen gange tror jeg, at man trænger til de dage, hvor hele dagen bliver brugt på sofaen, man lever af rugbrødsmadder og går kun distancen - seng, stue/sofa, toilet, køkken og tilbage til sofaen eller sengen. Jeg tror der er flere der kan nikke genkendende til det. Og hvis ikke, jamen så tager jeg den da gerne på mine skuldre. Jeg har nemlig lært mig selv, efter en række samtaler ved skolepsykologen på gymnasiet i 2.g, at det er okay, at man vedkender, at man ikke altid kan som man gerne vil. At man ikke skal sende det signal, at alting er godt, hvis det så forholder sig sådan, at man faktisk er ved at bryde sammen, og bare trænger til, at ingen har forventninger eller andet til en. Grunden til at jeg dengang gik til psykolog, var efter nogle samtaler med min dejlige studievejleder, hvor hun så, at det ikke længere var nok med samtaler ved hende.. Jeg gabte simpelthen over for meget, og vigtigst af alt, så havde jeg fået opbygget en facade igennem flere år, der stod for, at jeg kunne klare alt, at jeg hjælp alle jeg kunne og at jeg tilsiddesatte mig selv, også selvom det var på bekostning af, at jeg endte med at gå ned med flaget og at jeg lå på bunden i nogle måneder, hvor jeg famlede mig frem.. I de måneder havde jeg mange dage som tidligere beskrevet med ikke særlig meget aktivitet.. Jeg gik i skole, ja ja bevares, men min tanker og følelser var et helt andet sted.. Jeg havde nok det man kalder en lille depression, alting blev simpelthen for meget.. Det tog mig nogle måneder og jeg blev migselv igen men med tanken i baghovedet, at det er okay at sige fra og bare fordi, at man godt kan li' at alle har det godt, så er det ikke ens betydende med, at det skal gå ud over dig selv. Jeg ved godt, at jeg ikke skal sidde her og belære jer om livet og hvordan det skal leves. Men derfor kan man jo godt dele ud af egne erfaringer og måske hjælper andre på vej?! Det var egentlig slet ikke meningen, at indlægget skulle handle om selverkendelse og selvmellidenhed, men som det ofte går, når jeg enten skriver eller snakker, så tager det ene det andet og med en enkelt sætning,får jeg tanker på noget helt andet. Jeg må hellere stoppe her og så lavet et andet indlæg om det jeg egentlig ville fortælle :-)

Numsefisk

Kender I de dage, hvor man føler, at man har en masse på hjertet og på en eller anden måde vil man gerne af med det?... Sådan en dag har jeg idag, jeg føler jeg har lyst til at stå på en klippe og skrige/råbe af mine lungers fulde kraft, jeg har lyst til at ligge mig under dynen og aldrig stå op igen, jeg har lyst til alle de ting, som jeg ikke har muligheden for..
I think that it's just one of those days..


Men en ting ved jeg. Jeg har en frygtelig og inderlig følelse af, at jeg bare skal på ferie og det skal gerne være her og nu.. Jeg har ingen anelse om, hvorhenne eller hvordan det skal ske, jeg skal bare ud at opleve noget.


Derudover har jeg endelig taget mig sammen til at få købt et spejlrefleks, det har længe været min plan og mit ønske. Men kunne ikke bestemme mig.. Det har jeg endelig gjort og indenfor den næste måned, skulle jeg meget gerne eje Canon Eos 1100D.

Jeg finder en vis ro, når jeg går for mig selv og skyder nogle fede billeder, finder ting i specielle vinkler og det at lege med kameraets teknik, ISO'en, blænden og kontraster.. Derfor håber jeg, at der både kan blive plads til en ferie af den ene eller anden slags, hvor jeg kan skyde en masse fede billeder og bare slappe af. 

Stenalderkost

Jeg har længe tænkt på denne kostform, som flere og flere snakker om. Så med min fascination for arkæologien/antropologien skal jeg da prøve det og måske virker det. 

Jeg kom for alvor på tanken, da jeg i SE & HØR læste en artikel om Thomas Rhode, kokken fra kanal 5's '4 stjernesmiddag'. Han lever nemlig efter stenalderkosten og hans restauranter følger også disse kostråd. Jeg tænkte, at jeg ville finde nogle bøger om det og måske prøve det. Så glemsom som jeg nu en gang er, glemte jeg self. det igen. 

Indtil jeg forleden handlede ind i Lidl, og faldt over denne bog til sølle 49,-. Jeg købte den straks og glæder mig til at få læst den og prøvet kostplanerne af og ikke mindst opskrifterne. 

På forsiden står der: "Tab dig og styrk dit helbred ved at spise den kost, du er skabt til!" Og det er jo ingen hemmelighed, at jeg har nogle ekstra kilo på sidebenene, så hvis jeg kan tabe mig og samtidig blive sundere og leve bare lidt bedre efter, hvad vi egentlig er skabt til at spise og det der har forsaget vores kolosale udvikling i menneskets historie, ja så er det helt sikkert værd at prøve. Jeg regner med, at jeg vil komme til at lave flere indlæg om/med bogen og de ting jeg får ud af det, det være sig både mad, tanker og måske også ændringer i kroppen.